fredag den 25. maj 2012

Banancupcakes

- uden banan!!

Forleden kastede jeg mig ud i at bage banancupcakes fra Hummingbird bakerys kagebog. Jeg havde et par bananer, der var blevet bløde og brune - og hvad er bedre end at putte dem i en kage?

Jeg gik i gang, fik lavet dejen, puttet dejen i formene og ind i ovnen - og jeg da så vender mig om ligger bananerne stadig på bordet!! Så banancupcakes uden banan - eller måske bare en krydret lille kage? De smagte heldigvis godt alligevel :)

Her er opskriften, som den burde være lavet:

125 g hvedemel
150 g sukker
1 spsk bagepulver
1 tsk kanel
1 tsk ingefær
75 g blødt smør
1 1/4 dl mælk
2 æg
125 g banan

Mel, sukker, bagepulver, kanel, ingefær og smør kommes i en røremaskine med flad spartel og piskes ved lav hastighed indtil alt er godt blandet og ligner rasp.

Hæld langsomt mælken i blandingen og pisk godt. Tilsæt æg - og pisk igen.

Fordel den mosende banan jævnt i dejen med håndkraft.

Fyld dejen i 12 papirforme og bag dem ved 170 grader C i ca. 20 minutter.

Afkøles og pyntes.


Jeg pyntede med min yndlings chokoladecreme:

Chokolade creme
100 g siet flormelis
30 g blødt smør
20 g siet kakao
100 g koldt flødeost
Flormelis, kakao og smør piskes sammen. Flødeosten tilsættes på en gang, og der piskes indtil cremen er lækker og luftig (ca. 5 minutter).

 Her er mine drenges version af en pyntet kage :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar